hh

Halby Terapi & Rådgivning

Til den afhængige familie

Henrik Halby’s foredrag var meget tankevækkende, rørende og fyldt med stof til eftertanke. Jeg blev hurtigt fanget af Henriks historie, og det satte nogle tanker i gang, som jeg aldrig har tænkt over før.

Mai Hansen, elev på Klintsøgaard Idrætsefterskole

Eleverne troede, at de skulle høre et foredrag med den sædvanlige løftede pegefinger om stoffer, alkohol og misbrug. Det er ikke hver dag, at man oplever sådan en opmærksomhed fra vores elever.

Benny Clausen, Klintsøgaard Idrætsefterskole

Henrik, du rykker ved de grænser man ikke tror man har! Hvis det stod til mig, skulle alle vores ansatte se og høre dig. Man bliver et bedre menneske, når man har grint og grædt med dig.

Peter Neustrup, Telia

Hold op! Så givende et foredrag – jeg har hørt flere foredrag med ex-misbrugere, men det her var anderledes. Henrik deler ud af sig selv, på godt og på ondt. Tak Henrik – det har oprigtig talt rykket noget i mig.

Louise Bendix, Politibetjent i Nordsjællands Politikreds

Jeg tilbyder bl.a.

Individuel terapi

Familie terapi

Intervention

En skræddersyet behandlingsplan

   Ultimatium – En teaterdokumentar

Jeg tømte mine egne børns sparebøsser og hævede deres børneopsparing. Jeg kunne ikke engang glæde mig sammen med mine børn juleaften. Det eneste jeg gik op i var at komme på lokum og tage en bane kokain

I samarbejde med Holbæk Teater, besluttede min datter Julie og jeg, at stille os op på scenen, for at fortælle hvad misbrug kan gøre ved en familie. En problemstilling, som hovedparten af alle danske familier kender til, eller har haft inde på livet, men som ofte er svære at tale om. Vi fortæller hudløst ærligt om de oplevelser vi skal leve med resten af vores liv, men også historien om, at man kan bryde et dårligt mønster. Kærligheden til vores nære og en stærk vilje, kan bære os langt.

Foredrag

Herunder ses eksempler på nogle af de foredrag, jeg har været ude med – og de kan måske give inspiration til det foredrag, jeg skal komme ud og holde for jer. Jeg er åben og klar på nye udfordringer.

  • Brug – Misbrug – Afhængighed
  • Du er nøglen til din egen succes
  • Har min klient et misbrugsproblem?

Jeg holder bl.a. foredrag for:

Jobcentre/kommuner

Familierådgivninger

Skoler (fra 7. klasse) /efterskoler

Private firmaer

Uddannelser

  • 1982: Udlært Kunst- og klejnsmed
  • 1999: Gennemført voksenunderviseruddannelsen – Holbæk Seminarium
  • 2004: Gennemført HF Enkeltfag – VUC, Holbæk
  • 2006: Uddannet afhængigheds terapeut – DAC-uddannelsen
  • 2007- : Selvstændig – Halby Terapi & Rådgivning

Erhvervserfaring

  • 1982-1988: Smed – værkstedsleder (Aveny Teatret, Lorry , Folketeatret)
  • 1988-1993: Selvstændig smedemester med smedeværkstedet Smeden I Centrum i Gothersgade, København K – Udførte b.la.  jobs for Cirkusrevyen, Tivolirevyen og Det Kongelige Teater
  • 1992: Produktionsleder for Linje 3 i Glassalen, Tivoli
  • 1993-1995: Værkstedsleder på Amagerscenen
  • 1995-1997: Underviser og leder på metalværkstedet – Produktionshøjskolen Maglehøj
  • 2004-2010: Afhængighedsterapeut på behandlingstedet Majorgården
  • 2007-2010: Forestillingen Afhængig – hva’ så?, Holbæk Teater v. instruktør Pia Jette
  • 2013-2016: Forestillingen ULTIMATUM, Holbæk Teater v. instruktør Kristoffer Møller Hansen
  • 2007- : Selvstændig terapeut, rådgiver og foredragsholder

Adresse

HALBY TERAPI OG RÅDGIVNING

Lundestrædet 23, 4th

4300 Holbæk

HALBY TERAPI OG RÅDGIVNING

Lundestrædet 23, 4th

4300 Holbæk

Tlf: 21 72 04 84

Hvis du ikke kan træffe mig på telefonen, er du velkommen til at lægge en besked eller skrive en mail, og så vil jeg vende tilbage hurtigst muligt

Tøv ikke med at kontakte mig på Halby.henrik@gmail.com

Om mig

Et indblik i min fortid og hvilke valg, der afgjorde hvordan jeg lever mit liv i dag. Jeg lever i nuet, men det er også vigtigt for mig, at der i min dagligdag eksisterer en bevidsthed om min fortid.  Hvor skadelig min adfærd var for mig selv og mine omgivelser, og hvorfor jeg i dag, er den bedste udgave af mig selv.

Jeg hedder Henrik Halby og jeg begyndte som meget ung at drikke, ligesom alle andre. Fra starten kunne jeg mærke, at jeg kunne tåle meget mere end alle mine kammerater. Jeg kunne tåle mosten og mine kammerater synes jeg var sej, men den høje tolerance var nok mere et advarselstegn.

Jeg uddanner mig til kunst og klejnsmed og får mig en dejlig familie, bestående af min kone og to børn. Mit smedeværksted i Gothersgade opnår enorm succes – men samtidig stiger mit alkoholforbrug, og til sidst var kokain også en del af min hverdag.

Vi mister pludselig alt – bil, hus og alt hvad vi har af værdi, forsvinder i ét stort hul – det går til mit misbrug.

“Jeg vil væk, langt langt væk. Det eneste jeg havde tilbage, var nu min familie.”

Men de ville heller ikke være med mere, og min kone Lisbeth, var nu ved at forlade mig. Jeg vidste at det var slut og blev nødt til at tage mit liv op til revision. Jeg stod i et ultimatum mellem at tage mit eget liv, eller at forsøge at blive ædru på en anden måde, end hvad jeg havde set så mange gange før.

I dag er jeg ædru alkoholiker og har været det siden 2002. Jeg kom i døgnbehandling og min familie kom i familiebehandling. Det gik op for mig, hvordan min familie led under mit misbrug – og jeg ved at de gav mig en ny chance, men jeg ved også, at jeg kun får den ene.

I dag er jeg uddannet misbrugsbehandler og ser det som min pligt at hjælpe andre med at få en ny chance og at fortælle min historie – altid med et fokus på, at bag enhver misbruger er der en familie.

TERAPI & RÅDGIVNING

Det kan være svært at vurdere, hvornår der er tale om en afhængighed. Afhængighed af enten alkohol, hash eller andre euforiserende stoffer, kan komme til udtryk på forskellige måder og udspringe af forskellige årsager. Med andre ord, opleves det meget forskelligt fra person til person.

ER DU AFHÆNGIG?

  • Er du begyndt at sætte regler op for, hvornår du ikke skal indtage dit ’stof’?
  • Indtager du ofte mere, end du havde tænkt dig?
  • Skal du indtage mere og mere, for at få samme virkning?
  • Er dine venner og familie begyndt at sige fra og påpege, at du har ændret personlighed?

Kan du svare ja til flere af de ovenstående spørgsmål, så kan det være at din måde at bruge dit ’stof’ skal revurderes, da det højest sandsynligt er gået fra at være brug af til misbrug og måske er det endda blevet en afhængighed.

Jeg hjælper dig gerne med en livsstilsændring, hovedsageligt behandler jeg alkoholikere, men har du et andet misbrug kan jeg sagtens hjælpe med det. Selvom enhver misbrugers situation er forskellig, så har jeg også været der, og i vores samarbejde vil jeg selvfølgelig hjælpe dig som afhængighedsterapeut og den faglige ballast jeg har – men samtidig vil du også møde mig som privatperson, og jeg kigger gerne tilbage på min fortid sammen med dig.

Læs mere på min hjemmeside.

www.henrikhalby.dk